Læg et budget, når du skal optage et lån

Det er altid en rigtig god idé at lægge et budget, hvis man ønsker at låne penge. Budgettet kan være nyttigt, uanset hvor mange penge man ønsker at låne. Vil du også undgå at havne i en svær situation rent økonomisk, så skal du naturligvis have helt styr på din økonomi. I denne guide kan du læse om, hvordan du lægger et budget – og hvorfor det er al tiden værd.

Det er et ikke et lovkrav, at man skal udarbejde et budget, men det kan ikke desto spare dig for både tid og besvær i fremtiden.

Derfor skal du lægge et budget

Det er ikke hensigtsmæssigt at optage et lån, hvis man ikke har kontrol over sin økonomi. Har du røde tal på din bankkonto, og har du mistet overblikket over dine indtægter og udgifter? I så fald er det et klokkeklart tegn på, at du skal lægge et budget.

Har du intet overblik over din økonomi, så kan det hurtigt udvikle sig til en kaotisk situation, hvor du reelt set ikke er klar over, hvor mange penge du har til rådighed hver måned. I dagligdagen er det en fordel at have kontrol over sin økonomi. Det store økonomiske overblik er dog særligt vigtigt, når det handler om at låne penge. Det er ene og alene for din egen skyld, at du skal lægge et budget. Det er nemlig dig, der bliver ramt af konsekvenserne, hvis uheldet er ude.

Der er flere gode grunde til at lægge et privatbudget. Får du styr på din økonomi, så vil du kunne gøre din hverdag mere overskuelig og samtidig slippe for mange unødvendige bekymringer. Tilmed kan man bruge et budget til at skabe tillid til sin foretrukne låneudbyder.

Sådan lægger du et overskueligt budget i forbindelse med optagelse af lån

Du behøves hverken være uddannet revisor, bogholder eller bankassistent for at lægge et budget. Det er nemlig en opgave, som enhver dansker kan løse, så du kan naturligvis også. Kaster man sig ud i budgetlægning, så skal man være villig til at investere lidt tid og samtidig bevare sin tålmodighed. Afhængig af din økonomi kan der være rigtigt mange poster, der skal med i dit privatbudget.

Skab overblik over indtægter og udgifter

Det første du skal foretage dig er at skabe et overblik over dine indtægter og udgifter. Det er nemlig altafgørende, at du kender til alle dine indtægter og udgifter – både faste og variable.

Download budgetskema

Er du flittig med at gemme alle dine kvitteringer og bonner, så vil det komme dig til gode, når du skal lægge et budget. Ydermere kan du finde alle dine betalingsoversigter fra PBS og øvrige posteringer på din bankkonto. Det kan tage tid, men det er nødvendigt, fordi dine udgifter helt naturligt har en stor indflydelse på dit rådighedsbeløb.

Vi anbefaler, at du gennemgår dine indtægter og udgifter trin-for-trin, så du ikke overser nogen vigtige poster. Medregner du ikke alle dine indtægter og udgifter i dit budget, så vil dit budget ikke blive retvisende.

Nedenfor får du et eksempel på, hvilke indtægter og udgifter du kan indtaste i dit kommende privatbudget:

Indtægter:

  • Løn
  • SU
  • Boligstøtte

Udgifter

  • Husleje
  • Vand og varme
  • Forsikring
  • Fagforening og a-kasse
  • Licens
  • Transport
  • Internet
  • Fitness
  • El og gas

Overstående er blot eksempler på nogle af de mest almindelige indtægts- og udgiftsposter. Det er altså ikke nødvendigvis de poster, der giver mening at medregne i dit budget. Har du f.eks. ingen udgifter til fitness, så er det altså ikke en udgiftspost, der skal nævnes i dit budget.

Inddel dit budget i overordnede emner

Vil du gøre dit budget overskueligt, så kan du med fordel inddele dit budget i overordnede emner. Det kunne f.eks. være poster, der inkluderer alle udgifter inden for hus, bolig og personlig pleje. Deler du budgettet op i emner, så risikerer du ikke, at dit budget ender med at blive stort og uoverskueligt med mange poster.

Der er ingen konkrete regler for, hvordan man skal inddele et budget. Din udfordring vil således være at inddele dit budget på den måde, der giver bedst mening for dig.

Udfyld et budgetskema og udregn dit rådighedsbeløb

Man behøves ikke opfinde den dybe tallerken, hvis man skal lægge et privatbudget. I dag findes der mange budgetskemaer, som man kan downloade helt gratis og uforpligtende. Du kan nemt og hurtigt udfylde dit budgetskema, når du har skabt overblikket over alle dine indtægter og udgifter.

Udfylder du et budgetskema med alle dine indtægter og udgifter, så kan du udregne dit rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har til rådighed, når du har betalt alle dine faste udgifter. Det er en særdeles vigtig faktor, som til dels udtrykker din økonomiske situation. Det er også den faktor, der udtrykker, hvor mange penge du kan bruge på diverse fornøjelser hver måned.

En sund økonomi giver bedre lånemuligheder

En god og sund økonomi er en fordel i mange forskellige sammenhænge. Hvis din økonomi er rodet og bærer præg af, at du ikke har styr på dine indtægter og udgifter, så vil det have negativ indflydelse på dine lånemuligheder. Det hænger sammen med, at danske låneudbydere bruger mange ressourcer på at sikre sig, at du rent faktisk kan tilbagebetale de lånte penge.

Din chance for at få godkendt din låneansøgning vil være betydeligt større, hvis du har en sund økonomi med styr på tingene. Tilmed vil du opleve, at en sund økonomi er med til at nedbringe dine låneomkostninger. Det er derfor ikke uden grund, at det anbefales, at man lægger et budget, når man skal optage et lån.